VRKTJER i JavaPasser
	
	Hjlp til beregningsudtryk findes under 
	Hjlp, Korte hjlpetekster, Kommandotilstand.
---------------------------------------------------------------------------------

	En konstruktion bestr forskellige objekter der afhnger af
	hinanden. F.eks. afhnger et linjestykke af de to endepunkter.

	Denne tekst beskriver frst begrebet objekter, deres 
	egenskaber og indbyrdes afhngighed.
	Derefter beskrives de forskellige vrktjer og indstillinger 
	som findes i programmets vrktjspanel, dvs. ikonerne. 
	Hold musen over ikonet et jeblik, s kommer der en kort 
	beskrivelse af vrktjet. Nr vrktjet er valgt, viser 
	statuslinjen hvilke skridt det pgldende vrktj venter.
	
OBJEKTER og EGENSKABER
	Et objekt har en rkke egenskaber som indstilles i 
	egenskabsdialogen. Det er en boks som kommer frem nr man 
	hjreklikker p objektet eller klikker med egenskabsvrktjet 
	(sprgsmlstegnet).
	
	Alle objekter har flgende egenskaber til flles:
	
		Navn
		Beskrivelse
		Farve
		Bredde (smal, normal, bred)
		Om navnet vises (afgres med en omskifter)
		Om talvrdien vises (hvis en sdan kan defineres)
		Synlighed (afgres med en omskrifter: vis/skjul objekt)

	Ud over de flles egenskaber er der egenskaber der er specielle 
	for en bestemt objekttype. Punkter har f.eks. egenskaben udseende,
	dvs. om punktet tegnes som cirkel, firkant eller prik.
	
	Nr objekterne konstrueres, bruges standardvrdierne for alle 
	egenskaber. Disse indstillinger kan enten vlges ved ikonerne 
	p vrktjslinjen eller i menuen Indstillinger. 
	Efter konstruktionen kan de ndres i objektets egenskabsdialog som 
	bnes ved at hjreklikke p objektet eller ved at vlge vrktjet 
	indstillinger (ikonet med sprgsmlstegn). 
	Den kan ogs bnes via menuerne. 
	Detaljerne i egenskabsdialogen omtales senere i forbindelse med
	egenskabsvrktjet 
	
	
OBJEKTER MED FAST STRRELSE - egenskaben "Fast"
	Punkter, linjestykker, cirkler og vinkler kan under bestemte betingelser
	lgges fast p bestemte talvrdier, s punktets placering, linjestykkets
	lngde, cirklens radius eller vinklens strrelse ikke kan ndres.

	Ud over det kan man ogs konstruere cirkler med fast radius (som kun
	afhnger af et centrumspunkt) og vinkler med fast strrelse (som kun
	afhnger af to, ikke af tre punkter).
	
	Men det er muligt at lgge talvrdien fast efter konstruktionen, hvis
	de rigtige punkter kan flyttes. For linjestykkers vedkommende skal et 
	endepunkt kunne flyttes, for cirkler radiuspunktet og for vinkler punktet
	p det andet ben. I s fald kan man indstte en talvrdi eller et
	beregningsudtryk. 
	
	Ogs punkter kan lgges fast hvis de ikke afhnger af andre objekter
	(i modstning til f.eks. skringspunkter). Nr punkter skal lgges fast,
	skal der angives tal eller beregningsudtryk bde for X og Y.
	
	Hvis man vil lgge et objekt fast p en bestemt talvrdi allerede nr
	det konstrueres, kan man trykke p skift-tasten nr sidste punkt afsttes
	(eller vlge specielle vrktjer). Egenskabsdialogen bner automatisk,
	og man behver kun at indtaste et udtryk for talvrdien. 
	P denne mde konstruerer man cirkler med fast radius som ikke er 
	bestemt af et radiuspunkt, og vinkelben som ikke er bestemt af et punkt.
	Detaljerne beskrives nedenfor under CIRKLER og VINKLER.
	
OBJEKTAFHNGIGHED, BESKRIVELSE (F11), SLETNING og FLYT BAGUD

	Objekter gemmes i den rkkeflge de konstrueres. Listen over konstruerede
	objekter ses ved at trykke F11 eller menuen Indstillinger, Beskrivelse.
	Nr man sletter med Tilbage-tasten eller ikonet "Slet sidste objekt" 
	slettes altid det sidste objekt p listen, dvs. det sidst konstruerede.
	
	Med slettevrktjetkan man frit vlge objekter der skal slettes, men 
	dermed sletter man samtidig alle andre objekter der afhnger af det 
	slettede objekt. Hvis man ved en fejl sletter et objekt der skal bruges, 
	kan det genskabes med vrktjet "Fortryd sidste slet", men det skal 
	ske inden man foretager flere sletninger.

	Det er muligt at ndre p rkkeflgen ved at bruge menuen Udfr, Flyt
	objekt opad p listen. Et objekt kan ikke sttes foran de objekter 
	det afhnger af, f.eks. en cirkel op foran sit centrumspunkt.
	Nr man ndrer rkkeflgen, kommer en dialogboks frem hvor man kan
	indtaste den nye placering. Hvis feltet "Indst efter" er udfyldt, 
	betyder det at programmet viser det sidste objekt der er brugt i 
	konstruktionen. Det er ikke muligt at indstte efter noget tidligere p
	listen.
	Hvis man ikke indtaster noget, men lader feltet st tomt, rykkes det
	valgte objekt forrest p listen.
	
	Objekter tegnes i to omgange, frst de objekter der skal vre baggrund,
	f.eks. udfyldte flader og cirkelskiver, og derefter andre objekter
	som ikke skal dkkes af dem, f.eks. linjer og punkter.
	I egenskabsdialogen findes et ikon der skubber objekterne i baggrunden 
	ved tegningen.
	

---------------------------------------------------------------------------------
	DE ENKELTE VRKTJER
---------------------------------------------------------------------------------

PUNKT
	
	Et punkt kan konstrueres p forskellige mder. Med punktvrktjet
	konstruerer man flytbare punkter som er basisobjekter for konstruktionen.
	De konstrueres ganske enkelt ved at klikke p tegnefladen. Hvis man 
	derved rammer et skringspunkt mellem cirkler eller linjer, bliver man
	spurgt om skringen skal konstrueres. Hvis man svarer nej, konstrueres
	i stedet et nyt punkt. (Sprgsmlet kan sls fra med menuen Indstillinger,
	Programindstillinger, Sprg fr konstruktion af skringspunkt).

	Punkter kan ogs konstrueres med skringspunkt- eller midtpunkt-
	vrktjet som beskrives i nste afsnit.
	
	Disse punkter er ikke frie, men afhnger selvflgelig af de to objekter 
	der skrer hinanden eller de to punkter som det er midtpunkt imellem.
	
	Et frit punkt kan ogs lgges fast, s det ikke kan flyttes med musen.
	Det gres som ovenfor nvnt i egenskabsdialogen.
	
PUNKT P OBJEKT
	Hvis man klikker p en linje, en halvlinje, et linjestykke eller 
	en cirkel, bliver der konstrueret et punkt p dette objekt 
	i stedet for et frit punkt. Det kan bevges, men kun p linjen, 
	vinkelbenet eller cirklen, og nr disse objekter flyttes,
	flytter punktet med. 
	I egenskabsdialogen for punkter kan man binde eller frigre punkter.
		Hvis punktet er er bundet til et objekt og skal frigres, 
		trykker man "Frigr fra objekt".
		Hvis punktet er frit og skal fastgres, trykker man
		"Fastgr til objekt". Dialogen lukker nu, og man skal
		klikke p det objekt punktet skal fastgres til.
	Hvis man trykker p mellemrumstangenten fr man vlger objektet, vil
	det ikke blive flyttet i forhold til cirklen eller linjen, nr disse
	flyttes. Normalt projiceres punktet p ny, s det flytter sig nr linjen 
	eller cirklen bevges.
	
	Man kan ogs bruge det srlige vrktj "Punkt p objekt" allerede ved
	konstruktionen.
	"Punkt p objekt" kan konstrueres p cirkler, linjer, halvlinjer, 
	linjestykker og vinkelben, men ikke p: vinkelmarkeringsbuer og siderne 
	af en polygon (hvis de ikke er konstrueret som linjestykker).
	
	Et punkt p et linjestykke kan ikke flyttes ud over endepunkterne. Et
	linjestykke hvor begge endepunkter ligger p et andet linjestykke, kan
	derfor ikke have fast lngde.
	
	
SKRINGSPUNKT
	Med dette vrktj konstrueres skringspunkter mellem to linjer, to 
	cirkler eller en linje og en cirkel. Computeren er ndt til at vide
	at skringerne skal opfattes som punktet, selv om dette giver sig
	selv ved en konstruktion med papir, blyant, lineal og passer.
	
	Programmet forsger at efterligne den virkelige konstruktion s 
	meget som muligt. Hvis man skal bruge et punkt i en konstruktion,
	f.eks. som centrum i en cirkel, og man klikker p en skring, vil
	programmet sprge om skringen skal konstrueres. Det svarer til
	at man ved tegning kan bruge skringer som udgangspunker for
	en konstruktion.
	
	Lg mrke til at skringen med en halvlinje eller et linjestykke
	kun er defineret, nr den ligger inden for endepunkterne.

	Skringspunkter kan konstrueres ved at man klikker p en skring 
	eller ved at man klikker p to forskellige objekter efter 
	hinanden. I det sidste tilflde bliver der konstrueret to skrings-
	punkter hvor det er muligt, dvs. ved skring mellem to cirkler
	eller mellem en linje og en cirkel.
	
	I situationer hvor der er to skringspunkter, kan det forekomme at 
	kun det ene kan bruges i konstruktionen. I den situation kan det
	vre ndvendigt at angive at programmet skal bruge det punkt der
	er tttest p et andet, eller det punkt der er forskelligt fra
	et andet (p cirklen eller linjen). Det kan angives i egenskabs-
	dialogen.
	
MIDTPUNKT
	Et midtpunkt mellem to punkter kan konstrueres med et specielt
	vrktj med sit eget ikon. Det kan konstrueres med en klassisk
	konstruktion med passer og lineal, og vrktjet kan opfattes som
	en genvej. 
	Teknisk er der tale om et punkt der kun kan flyttes ved at flytte
	de punkter det ligger midt imellem, men det kan bruges som udgangs-
	punkt for videre konstruktioner p helt normal vis.
	

LINJER
Linje - halvlinje - linjestykke - linjestykke med fast lngde

	Alle disse objekter afhnger af to punkter. Derfor m der vlges to 
	punkter ved konstruktionen. 
	Forskellen mellem dem drejer sig ikke kun om mden de bliver vist, 
	men ogs:
	1.	Punkter p en linje kan flyttes langs hele linjen, men 
		p linjestykker ikke ud over enderne og p halvlinjer 
		og vinkelben ikke forbi endepunktet.
	2.	Skringspunkter forsvinder hvis punktet bevger sig ud 
		over endepunkterne, og alt hvad der er konstrueret p
		grundlag af dem er ikke lngere defineret - men kommer
		igen nr punkterne igen flyttes inden for endepunkterne.
	3.	Man kan kun vlge halvlinjer, vinkelben og linjestykker
		ved at klikke inden for endepunkterne.
	
	Hvis mindst et af endepunkterne kan flyttes, kan man lgge
	lngden af linjestykker fast i egenskabsdialogen. Punktet flyttes
	s langs linjestykket s den nskede lngde opns. 
	I stedet for en talvrdi kan man angive et beregningsudtryk.
	
	Det srlige vrktj "Linjestykke med fast lngde" konstruerer altid
	et frit punkt ved andet klik.
	
	Vrktjslinjen og egenskabsdialogen for linjer indeholder et ikon for 
	"Delvis tegning". Det betyder at linjerne kun tegnes et lille stykke 
	lngere end de punkter der ligger p dem, og det kan gre konstruktionen
	mere overskuelig.
	
	Vrktjslinjen og egenskabsdialogen for linjestykker indeholder et ikon 
	for "Linjestykker som vektorer". Nr det er aktiveret, tegnes de med en
	pilespids i den ene ende.
	

NORMALER OG PARALLELLE
	Disse to vrktjer fungerer stort set ens. I begge tilflde skal man
	vlge en linje, halvlinje eller et linjestykke, og dernst et punkt.
	S konstrueres en linje gennem punktet, vinkelret p eller parallel
	med den valgte linje.
	De frembragte linjer kan anvendes i konstruktioner njagtig som alle
	andre linjer.

	Teknisk set konstrueres der en linje, men der er ingen mulighed for at
	konstruere dem delvist synlige, og dette punkt findes heller ikke i 
	egenskabsdialogen.
	
	
	Programmet konstruerer normaler til linjestykker og halvlinjer selv om
	det valgte punkt ligger uden for endepunkterne. I nogle tilflde vil
	denne konstruktion vre ugyldig, og man kan da stte hak i punktet 
	"Begrnset" i egenskabsdialogen. S konstrueres normalen kun inden for
	linjestykkets eller halvlinjens begrnsning.
	
	Bemrk at begge konstruktioner kan gennemfres med passer og lineal, s
	vrktjerne kan opfattes som forkortede konstruktioner.
	


CIRKLER
Cirkel - Cirkel ud fra radius og midtpunkt - Cirkel med fast radius

	Cirkel-vrktjet svarer til brugen af en passer. Aller enklest 
	stter man spidsen i et punkt og tegner cirklen gennem et
	andet punkt. P samme mde venter vrktjet at man bruger to
	punkter.

	Programmet kan give sdanne cirkler en fast radius, hvis et af de
	to punkter kan flyttes. Radius angives i egenskabsdialogen som et
	tal eller beregningsudtryk.
	
	Passeren kan ogs bruges sdan at man frst indstiller radius p en
	given lngde og derefter stter den i centrumspunktet. Vrktjet 
	"cirkel ud fra radius og centrum" virker p denne mde. I programmet
	gres det ved frst at vlge to punkter hvis indbyrdes afstand 
	bestemmer radius, og derefter vlge centrum.
	(I den klassiske geometri er denne konstruktion ikke tilladt, men
	en lidt mere indviklet, tilladt konstruktion giver samme resultat).
	
	Det tredje cirkelvrktj har en fast radius, men der skal ikke vlges
	noget punkt til angivelse af radius. Man konstruerer denne form ved
	at trykke p skift-tasten nr man fastlgger radiuspunktet. Derved
	bliver der hverken konstrueret eller valgt et punkt, men i stedet 
	bestemmer stedet man klikker p strrelsen af radius. Egenskabsdialogen
	bner sig, og man kan bekrfte valget eller indtaste et nyt tal eller
	beregningsudtryk.
	Vrktjet er isr nyttigt i makrodefinitioner. Her behver man kun at 
	have centrum som parameter, resten vlges af brugeren, og dermed opstr
	ikke nogen ugyldige konstruktioner. (Se nrmere i Hjlp til makroer). 
	
	Cirkler kan ogs gres delvis synlige, s man kun ser cirkelslaget
	omkring punkter p periferien. Det gr konstruktionerne meget mere
	overskuelige. Indstillingen kan enten foretages som standard fr 
	konstruktionen eller vlges i egenskabsdialogen.

	Cirkler kan ogs tegnes udfyldt.
	
MARKER VINKEL
	Vrktjet "Marker vinkel" tegner en bue for at markere en vinkel.
	Den kan ikke bruges til at konstruere noget. 
	Vinklen er bestemt af tre punkter ABC, og B er som normalt 
	vinkelspidsen. 
	Hvis "Tillad vinkler over 180" er valgt med ikonet eller med menuen
	Indstillinger, Andre indstillinger, er rkkeflgen af punkterne 
	A og C vigtig. S vises vinklen nemlig altid med punkterne imod
	urets retning.
	Hvis ikke "Tillad vinkler over 180", vises altid den vinkel der
	er mindre end 180 . Indstillingen kan ndres i vinklens
	egenskabsdialog.
	
	Egenskabsdialogen har ogs en rkke andre valg:
	1.	Vinkler kan vise navn og/eller strrelse (i ). 
	2.	Det er muligt at markere vinkler med tre forskellige 
		buestrrelser.Den strste kan bruges til at tegne 
		cirkeludsnit, fordi vinkelbuen her altid tegnes ved A. 
	3.	Hvis andet vinkelpunkt kan flyttes, kan strrelsen af 
		vinklen lgges fast p et bestemt gradtal.
	4.	Man kan vlge at f vinkelbuen udfyldt med farve.
		

VINKELBEN
	I modstning til "Marker vinkel" konstruerer vrktjet vinkelben
	et objekt der kan bruges i den videre konstruktion. Det drejer
	sig om en halvlinje, et vinkelben. 
	Man kan konstruere vinkelbenet med det srlige vrktj, eller
	med vrktjet "Marker vinkel", blot man trykker skift ved valget
	af punkt p det andet ben. 
	Uanset hvilken metode man vlger, bliver der ikke konstrueret 
	eller valgt et punkt p det andet ben. I stedet lgges benet 
	fast ved et gradtal, og egenskabsdialogen bner s man kan 
	bekrfte eller ndre tallet.
	Hvis mrket i Fast er fjernet, kan vinklens strrelse ndres ved
	at trkke i vinkelbenet med musen.
	
VINKLERS NAVNE
	Vinkler kan navngives med grske bogstaver, men det krver
	desvrre at man bruger Suns JRE som Javafortolker. 
	Hverken Netscape og Internet Explorer er i stand til at vise
	dem korrekt i Java. 
	Grske bogstaver kan indtastes f.eks. med \a for alfa.
		
	Hvis en vinkel er prcis 90, eller hvis dens navn begynder med
	et punktum, tegnes den med et 90-symbol.

	I vinklernes egenskabsdialog er der taget hensyn til alt dette.
	
	
FLYTTEVRKTJ
	Alle objekter kan flyttes med hjre musetast, men som alternativ
	kan man bruge flyttevrktjet (med venstre musetast).
	
ANIMATION

	Med animationsvrktjet kan punkter animeres, dvs. bevges 
	automatisk langs en cirkel eller et linjestykke. Frst vlger
	man et flytbart punkt der skal animeres, derefter de 
	linjestykker eller cirkler der skal bruges i animationen.

	For at f et punkt til at bevge sig frem og tilbage langs et
	linjestykke, m man konstruere linjestykket i begge retninger
	(alts f.eks. AB og BA), og frst vlge den ene og derefter
	den anden retning.

	Animationen gr i gang nr man klikker p et linjestykke
	eller en cirkel der allerede er valgt. den fortstter indtil
	man vlger et vrktj, trykker p escape eller klikker p et
	tomt sted p tegnefladen.

	Animationer gemmes hvis de er aktive nr konstruktionen gemmes, 
	og de udfres i s fald automatisk nr filen bnes igen. Hvis 
	sdanne animationer bruges i appletter (p Internetsider), kan 
	brugeren kun starte og standse animationen. Det er praktisk
	hvis brugren blot skal se resultatet, fordi vrktjet er lidt
	indviklet at bruge. Det kan dog ogs gres tilgngeligt p
	vrktjslinjen.
	

SPOR - AUTOMATISK SPOR
	Disse vigtige vrktjer bruges til at tegne spor efter punkter 
	eller linjer som er konstrueret p grundlag af andre.
	Nr udgangspunkterne flyttes med musen, kan man se sporet efter 
	det valgte punkt eller den valgte linje.
	
	Sporet efter et punkt viser de steder punktet har ligget, mens
	sporet efter en linje tegner indhyldingskurven, dvs. en kurve
	som linjen er tangent til under flytningen. 
	
	DeT automatiske spor adskiller sig ved at brugeren ikke selv skal
	flytte det valgte udgangspunkt. Det bevges i stedet automatisk 
	langs en cirkel, en linje eller halvlinje eller et linjestykke. 
	Ved brug af dette vrktj sprges efter linjen/cirklen som 
	punktet skal bevges langs.
	Nr punkterne er valgt, vises sporet samtidig med at punkter
	og/eller linjer bevges (animation). Ved klik p tegnefladen vises
	animationen alene uden spor, og ved et nyt klik standser animationen
	mens sporet gentegnes. Ved endnu et klik starter animationen forfra.
	Det automatiske spor er animeret, dvs. punktet bevges langs linjen
	eller cirklen. Frste gang man klikker p tegnefladen, forsvinder
	stedlinjen og kun punktets bevgelse ses. Anden gang standser 
	bevgelsen og kun sporet ses.
	P en ldre maskine, under ca. 500MHz, er beregningen af sporet 
	langsom, og man skal vente et jeblik efter at valgene er foretaget.

	Stedlinjen beregnes igen hvis et af udgangspunkterne flyttes.
	Efter beregningen kan udgangspunkterne flyttes med venstre 
	musetast.
	
	Sporet tegnes kun indtil et andet vrktj bliver valgt eller
	der igen klikkes p sporvrktjet for at vlge ny objekter.
	Man kan dog bevare det i konstruktionen ved at trykke p
	Skift + Enter, men s kan sporet ikke lngere animeres.
	
	Med begge vrktjer er det muligt at vise spor efter flere punkter
	eller linjer, man trykker blot skift-tasten ned mens man vlger
	objekter og slipper frst tasten inden det sidste valg.
	
	Stedlinjer gemmes,nr konstruktionen gemmes mens de er tegnet, 
	og de vises igen nr filen bnes. Hvis de var animerede da den 
	blev gemt, bliver de ogs animerede nr filen bnes, ellers ikke.
	
	
BEREGNINGSUDTRYK
	
	Beregningsudtryk kan afhnge af andre objekter og genberegnes
	konstant nr de flyttes. 
	De kan flyttes lige som andre objekter. Normalt vises deres
	vrdi, men man kan desuden (eller kun) vise en forklaring.
	Visningen indstilles lige som for alle andre objekter i 
	egenskabsdialogen. 

Beregningsudtryk skrives sledes:

	Mulige regnetegn er + - * / ^ 
	Potensoplftning skrives ^ (eller **).
	Beregningsudtryk flger den almindelige matematiske syntaks, herunder at
	*/ gr forud for +-, og de flger parenteser. 
	Eksempel: 3.5*3+3/(4-5^2) 

	Objektnavne p linjestykker, cirkler og vinkler kan bruges. I s fald
	beregnes lngden, henh. radius eller strrelse. Hvis navnet indeholder et
	mellemrum, skal det skrives i "". 
	Eksempel: AB/CD

Faste udtryk og indbyggede funktioner:

	pi (konstanten pi)
		
	x,y
	Funktionerne x(P) og y(P) beregner et punkts x- og y-koordinater. 
	Eksempel: x(P),y(P) : P's x- og y-koordinater.
		
	d
	d(P,Q) beregner afstanden mellem to punkter. 
	Eksempel: d(P,Q) : Afstanden mellem punkterne P og Q
		
	a
	a(A,B,C) beregner vinklen ABC. angle360 og angle180 omformer tallet til
	intervallerne 0 til 360, henh. -180 til 180.
	Eksempel: a(A,B,C) : strrelsen af vinkel ABC (med vinkelspids i B)
	Eksempel: angle360(A,B,C) : strrelsen af vinkel ABC, 
	angivet i intervallet fra 0 - 360
	Eksempel: a(A,B,C) : strrelsen af vinkel ABC 
	angivet i intervallet fra -180 til 180.

	if
	if(a,b,c) giver mulighed for betingede udtryk: 
	Hvis a er et gyldigt udtryk, returnerer funktionen b, 
	ogs hvis a ikke kan levere nogen vrdi.
	Hvis a er et ugyldigt udtryk, returneres c.

	sum
	sum(a,b,c) returnerer summen af vrdierne i parentesen.

	sign
	sign(a) giver  1 hvis a er positiv,-1 hvis a er negativ.

Matematiske funktioner:

	Programmet kender funktionerne sin, cos, tan, arcsin, arccos,
	arctan, sqrt, exp, log und abs. Derudover afrundingsfunktionerne 
	round, ceil und floor. 



UDFYLDTE POLYGONER
	
	Polygoners indre kan udfyldes med farve med dette vrktj.
	Polygonen defineres ved at klikke p hjrnepunkterne (mindst 3),
	og den tegnes nr man klikker endnu en gang p et af punkterne.
	Hvis man aktiverer "Vis vrdi", angives polygonens areal.

	Flader ser bedst ud hvis de tegnes med "tynd linje". I Java 1.3
	er de transparente (gennemsigtige). Hvis det nskes kan dette 
	sls fra p vrktjslinjen, i menuen Indstillinger eller i
	egenskabsdialogen.
	
	Egenskabsdialogen giver ogs mulighed for at vlge om fladen skal
	tegnes foran eller bagved punkter og linjestykker.
	
TEKST
	
	Med dette vrktj kan vilkrlige tekster p flere linje indsttes
	i konstruktionen. Nr vrktjet bruges, vlges frst stedet hvor
	teksten skal ses, og derefter fremkommer et vindue hvor
	teksten kan indtastes.
	For at redigere teksten klikker man i dens verste venstre 
	hjrne med egenskabsvrktjet.
	
VRKTJET VIS/SKJUL OBJEKT
	
	Med dette vrktj kan objekters status ndres fra vist til skjult
	og omvendt. Man kan imidlertid kun ndre skjulte objekter ved at
	vise dem med vrktjet eller menupunktet "Vis skjulte objekter".
	
	Visningen af hvert enkelt objekt kan ogs indstilles i 
	egenskabsdialogen.
	
	Nr et andet vrktj er valgt, bliver objekter skjult hvis man 
	klikker p dem mens Ctrl-tasten holdes nede.
	
	Hvis man holder skift-tasten nede mens man klikker p et objekt med
	vrktjet "Vis/skjul", bliver objekterne helt skjult. Det betyder at
	de heller ikke vises nr indstillingen "Vis skjulte objekter" er 
	aktiveret. I s fald er de kun tilgngelige via menuen 
	Indstillinger, Beskrivelse (F11).
	Det kan vre praktisk ved meget komplekse konstruktioner.
	
VIS SKJULTE OBJEKTER
	
	Denne omskifter afgr om de skjulte objekter ses (med lysere farve)
	eller skjules helt. Ikonet skal vre trykket ned for at man kan
	f adgang til de skjulte objekter. Det kan ogs gres via menuen, men ikke
	nr konstruktioner udgives p WWW. Her er menuerne ikke tilgngelige.
	
	Vrktjet "Slet sidste objekt" virker forskelligt, afhngigt af 
	om "Vis skjulte objekter" er aktiveret eller ej. Hvis indstillingen
	er aktiveret, slettes de skjulte objekter der er konstrueret efter
	det sidste synlige objekt, hvis der er nogen.
	Nr indstillingen er aktiveret, slettes det sidst tegnede objekt.

	Hvis en applet ikke indeholder nogen knapper, er funktionen tilgngelig
	ved hjreklik.

INDSTILLINGER FOR NSTE OBJEKTER

	kan ndres med ikonerne
	1.	Farve p nste objekt
	2.	Bredde p nste objekt
	3.	Type af nste punkt
	4.	Delvis synlige cirkler
	5.	Delvis synlige linjer
	
	Med disse ikoner ndres standardindstillingen for objekter der 
	konstrueres efter valget. Nr. 1 - 3 ndrer udseende s de viser det 
	aktuelle valg, mens nr. 4 og 5 er trykket ned nr de er aktiveret.
	
	
VIS NAVN - VIS STRRELSE - LANGE NAVNE
	
	Disse indstillinger har ogs kun virkning for objekter der konstrueres
	efter at valget er foretaget. 
	Hvis de er aktiverede, betyder det henholdsvis at nye objekter altid
	har deres navne, henholdsvis vrdi vist. Lange objektnavne 
	vedrrer de navne programmet automatisk giver nye objekter. Hvis valget
	er aktiveret bruges navne som Punkt 1, Linje 1 osv. - ellers bruges
	forkortelser som P1 og l2.
	
VIS FARVER
	
	Med dette ikon kan man vlge at kun bestemte farver bliver vist. 
	Hvis man vlger farverne med det forml, kan det give en god oversigt
	over konstruktionens opbygning. 
	Ikonet ndres, s det aktuelle valg ses. Det bestr enten af alle 6
	farver eller af farven sort med kun en af de andre farver.
	
GITTER

	Dette ikon aktiverer eller deaktiverer visning af et koordinatgitter.
	Hvis gitteret vises, s vil nye punkter og punkter der bevges med
	hjre musetast gres til gitterpunkter (dvs. anbringes i krydsene).
	
	
KOMMENTAR
	
	Ved tryk p ikonet vises konstruktionskommentaren (eller et tomt
	indtastningsfelt). Med skift-tasten nedtrykket vises kommentarfeltet
	for opgaver.
	
AFSPIL TRINVIS
	
	Med denne funktion kan man g trinvis gennem konstruktionen. Der
	fremkommer en menu med knapper der ligner en kassette- eller 
	videobndoptager. 
	Hvis en applet ikke indeholder nogen knapper, er funktionen tilgngelig
	ved hjreklik.
	
	Det er muligt at indstte pauser ("breakpoints") i afspilningen. P den
	mde kan man njes med at gre holdt ved vigtige konstruktionsskridt.
	Det har betydning hvis man vlger "Afspil med pauser" som applet-stil
	nr konstruktionen bruges p en webside.

BILLEDER OG BAGGRUND
	
	Omskifterknappen "St eller slet baggrund" (med billede af et kamera)
	gr den aktuelle konstruktion til baggrundsbillede. Det gr det muligt
	at sammenligne ndringer med en tidligere udgave af konstruktionen.
	Det er ogs muligt at bruge andre billeder som baggrund via menuen 
	"Indstillinger, Baggrund". Det kan blandt andet bruges ved perspektiv-
	konstruktioner ud fra et fotografi. 
	Baggrundsbilleder kan vre i .gif- eller .jpg-format.
	
	Den aktuelle konstruktion kan gemmes som billede i .bmp-format eller
	som vektorgrafik i .fig-formatet (bruges isr i Unix/Linux-systemer).

